Skal du tilføje en ny konto i din outlook, så skal du starte med at trykke på Filer og dernæst Kontoindstillinger under sidemenupunktet Oplysninger. Se billederne herunder.
Her vælger du Kontoindstillinger Tilføj og fjern konti i dropdown menuen. Herefter åbnes dialogvinduet Kontoindstillinger.
I dialogvinduet Kontoindstillinger, skal du vælge Ny.
Så vil du få vist et nyt vindue, som ligner det man får når man starter Outlook for første gang og man skal oprette en mailkonto for første gang.
I dette vindue, skal du indtaste din mailadresse og herefter under Avancerede indstillinger sætte flueben i Lad mig manuelt konfigurere min konto.
Når dette er gjort skal du klikke på Opret forbindelse. Herefter vil du blive sendt videre til nyt vindue over Avanceret konfiguration. Her skal du vælge IMAP logoet som vist herunder.
I det nye vindue for Kontoindstillinger for IMAP skal du udfylde de Generelle værdier.
På billedet herunder kan du se alle værdierne sat ind som de bør stå. Dobbelt tjek at det ser præcis således ud før du trykker på Næste, en fejl her kan føre til at kontoen måske ikke oprettes korrekt i Outlook.
Når du har trykket Næste vil du blive bedt om mailkontoens adgangskode.
Koden skulle du gerne have fået udleveret af os da din mailkonto blev oprettet.
Hvis ikke skal du tage fat i os på support@idefa.dk.
Når koden er tastet ind skal du klikke på Opret forbindelse.
Er kontoen korrekt opsat vil du se følgende vindue hvor du i bunden skal fjerne fluebennet i Konfigurer også Outlook Mobile på min telefon.
Når dette er gjort, trykker du Udført.