Indholdsfortegnelse:
- Besøg
- Sidevisning
- Tid på website
- Afvisningsprocent
- Brugere
- Nye brugere
- Top 10 sider
- Top 5 byer
- Om hændelser
- Platform
- Gns. sider pr. besøg
- Top 10 trafikkilder
- Trafikkildedimensioner
- Top 5 lande
- Datointerval
- Notesfeltet
- Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Besøg
Besøg viser det samlede antal besøg inden for det valgte datointerval.
Et besøg er det tidsrum, hvor din besøgende er aktivt engageret i dit website.
Sidevisninger
Sidevisninger er det samlede antal sider, der er vist fra alle dine besøgende.
Sidevisninger måles ved at en side på din website indlæses (eller genindlæses) i en browser.
Tid på website
Tid på website, fortæller dig hvor længe dine besøgende er aktive på dit website.
Et besøge uden aktiv handling tæller som 0 sekunder i den samlede gennemsnitstid.
Afvisningsprocent
En afvisning er en besøgende der kun besøger en enkelt destinationsside på dit webiste. En afvisning beregnes helt præcist som et besøg, der kun udløser en enkelt anmodning til serveren, f.eks. når en bruger åbner én side på dit website og derefter forlader det igen, uden at der sendes andre anmodninger til serveren under det pågældende besøg.
Afvisningsprocent er antallet af enkelte besøg divideret med det samlede antal besøg eller procentdelen af alle besøg på dit website, hvor brugerne kun så én side og kun udløste én anmodning til Analytics-serveren.
Er en høj afvisningsprocent en dårlig ting?
Det afhænger af flere ting.
Hvis dit websites succes afhænger af, at brugeren ser mere end én side, er en høj afvisningsprocent en dårlig ting. Hvis din destinationsside f.eks. er "porten" til resten af dit website (f.eks. nyhedsartikler, produktsider og købsproces), og en stor procentdel af brugerne kun ser den ene destinationsside, er en høj afvisningsprocent ikke godt.
Hvis du på den anden side har et website med én side, f.eks. en blog, et tilbud eller andre typer indhold, hvor der forventes enkelte besøg, er en høj afvisningsprocent helt normalt.
Brugere
Brugere viser det samlede antal brugere inden for det valgte datointerval.
Et besøg er det tidsrum, hvor en bruger er aktivt engageret i dit website.
Nye brugere
Nye brugere er det samlede antal brugere inden for det valgte datointerval, der ikke tidligere har besøgt dit website.
Top 10 sider
Top 10 sider er en oversigt over dine 10 mest besøgte destinationssider på dit website.
Top 5 byer
Top 5 byer er en oversigt over de 5 byer, hvor dine besøgende befinder sig, når de besøger din website.
Vigtigt: Mange vil opleve at størstedelen af deres besøgende befinder sig i København.
Dette kan dog være misvisende. De mobilbrugere, der bruger deres mobilnetværk og ikke et lokalt WiFi netværk, vil fremgå som værende i København.
Top 10 hændelser
Top 10 hændelser er en oversigt over dine besøgendes interaktion med din website.
Hændelser er dine gæsters interaktioner med dit indhold, som kan spores uafhængigt af en indlæsning af en webside eller et skærmbillede. Downloads, klik på link, formularindsendelser og videoafspilninger er alle eksempler på handlinger, du kan opsætte som hændelser.
Platform
Platform er en oversigt over hvilke enheder, dine besøgende bruger.
Få overblik over hvor mange af dine besøgende, der anvender mobil, tablet eller desktop.
Brug informationen til at tilpasse dit indhold og markedsføring til de enheder, der anvendes mest.
Gns. sider pr. besøg
Gennemsnit sider per besøg, giver dig et overblik over, hvor mange destinationssider dine besøgende ser, mens de er på dit website.
For eksempel:
Bruger dine besøgende flere minutter på din website, men ser de i gennemsnit kun 2 sider, kan det være et tegn på at de finder det de søger hurtigt og læser dit indhold.
Er det modsatte tilfældet, kan det være et tegn på at dine besøgende har svært ved at finde det de søger. Hertil er det nødvendigt også at se på afvisningsprocenten.
Top 10 trafikkilder
Top 10 trafikkilder er en oversigt over de mest populære kilder, hvorfra dine besøgende finder dit website.
Trafikkildedimensioner
Alle henvisninger til et website har et udgangspunkt eller en kilde. Mulige kilder omfatter: "Google", "Facebook.com", "spring_newsletter" (eksempelvis navnet på et af dine nyhedsbreve) og "direkte" (brugere, der har skrevet din webadresse direkte ind i deres browser, eller som har sat et bogmærke ved dit website).
Top 5 lande
Top 5 lande er en oversigt over hvilke lande dine besøgende befinder sig i når de besøger din website.
Notesfeltet
Notesfeltet er, ligesom datointerval, en fast funktion i alle IO Planner dashboards.
I notesfeltet kan du skrive noter og beskeder til dig selv, dine kolleger og eventuelt dit bureau.
Notesfeltet fungere som et almindeligt skriveprogram, hvor du kan skrive erfaringer, ideer eller spørgsmål ned.
Når du vil tilføje en note til dit dashboard, trykker du på kuglepens ikonet og så åbner skriveprogrammet i et nyt dialogvindue.
Vi anbefaler at du skriver dato i begyndelsen af dine noter.
Dette vil sikre, at du har et overblik over hvornår noterne er tilføjet.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til din opsætning?
Du er altid velkommen til at ringe til vores support på telefon: +45 98407603
Du er også velkommen til at booke et onboarding forløb med vores rådgivere på linket her.
Så hjælper de dig godt i gang.